Guide

Kan man isolere oven på gammel isolering?

I de fleste tilfælde ja. Er den gamle isolering tør og i god stand, blæser vi som regel nyt oven på i stedet for at fjerne det hele. Se hvornår det giver mening, og hvornår det ikke gør.

Udblæsning af isolering på loft
Foto: udblæsning på loft

Hvornår kan man bare bygge oven på?

Er det eksisterende lag tørt, fri for skimmel og stadig ligger nogenlunde jævnt, kan vi normalt blæse nyt papiruld oven på. Det samlede lag bliver tykkere, og du får den ekstra isoleringsevne uden at skulle rydde loftet for det gamle materiale først.

Hvornår skal det gamle lag fjernes?

Er isoleringen fugtskadet, angrebet af skimmel, eller ligger den meget ujævnt på grund af skadedyr eller tidligere lækager, giver det ikke mening at bygge oven på. Her skal det gamle først fjernes, så det nye lag ligger på et rent og tørt underlag.

Betyder det noget, hvis det gamle er et andet materiale?

Nej. Ligger der for eksempel mineraluld i forvejen, kan vi normalt godt blæse papiruld oven på, så længe det gamle lag er i god stand. Vi vurderer altid det konkrete loft, før vi anbefaler en løsning.

Hvordan vurderer ISOVENTI det?

Vi ser på loftet ved gennemgangen: fugtighed, lugt, hvor jævnt laget ligger, og om der er tegn på skimmel eller skadedyr. Ud fra det anbefaler vi enten at bygge oven på eller at fjerne det gamle først.

Ofte stillede spørgsmål

Skal det gamle lag altid fjernes?
Nej, normalt ikke. Er det tørt og i god stand, blæser vi som regel nyt isolering oven på.
Bliver isoleringsevnen dårligere af at blande gammelt og nyt?
Nej. Det samlede lag bliver bare tykkere, og loftet isolerer bedre som helhed.
Kan jeg selv vurdere, om mit gamle lag skal fjernes?
Det kan være svært at se selv. Vi vurderer det som en del af det gratis tjek.

Gå videre herfra

Få tjekket dit loft

Vi vurderer den eksisterende isolering og anbefaler den rigtige løsning for dit loft.