Hvor meget varme taber et dårligt isoleret loft?

Det kan være overraskende meget. Mange ældre huse er isoleret efter datidens krav og har et loftslag, der ligger langt under nutidens niveau, eller et gammelt lag, der er sunket sammen gennem 30 år og næsten ikke isolerer længere. Når vi efterisolerer op til et tidssvarende niveau, falder forbruget, ikke bare i år, men hver eneste vinter fremover.

Hvor meget isolering skal der egentlig på?

Det korte svar: mere end der ligger nu, i de fleste huse. Det rigtige svar afhænger af din konstruktion og af, hvad der allerede er deroppe. Derfor gætter vi ikke, vi måler det eksisterende lag, tjekker at luften stadig kan cirkulere under taget, og anbefaler den tykkelse og densitet, der giver dig mest for pengene. Hverken mere eller mindre. Et godt loft skal isolere, men det skal også kunne ånde.

Derfor skal der ofte monteres vindplader

Når vi efterisolerer et loft, er det vigtigt, at isoleringen ikke blæser ud i tagfoden og lukker for ventilationsspalten. Vindplader holder isoleringen på plads og sikrer, at luften stadig kan bevæge sig korrekt fra tagfoden og op under taget til tagrummet.

Uden vindplader kan træk fra tagfoden flytte på isoleringen og forringe effekten. Samtidig kan dårlig ventilation give fugtproblemer i tagkonstruktionen. Isoleringen må heller ikke ramme selve taget, da isoleringsmaterialet derved kan fungere som en svamp, der suger fugt ind og kan være årsag til fugtskader og skimmel. Derfor anbefaler vi ofte vindplader, når loftet efterisoleres, især hvis der mangler afgrænsning ude ved tagfoden. Vores vindplader er diffusionsåbne og lavet af polypropylen.

Sådan foregår udblæsningen helt konkret

Vi bruger løsuldsisolering, der blæses ud over hele loftfladen i ét jævnt, sammenhængende lag. Det er metodens store fordel: ulden fylder hver krog, samling og skæv vinkel, hvor færdige måtter ellers efterlader sprækker og kuldebroer. Vi sikrer fri ventilation ved tagfoden, dækker tekniske gennemføringer af og lægger laget ud i præcis den densitet, vi har aftalt, så det ikke synker sammen og taber effekt om fem år. Du skal ikke rive noget ned, og du har et rent loft, når vi kører.

Hvad er en hulmur, og har dit hus overhovedet en?

En hulmur er to skaller mursten med et luftrum imellem. Byggemåden har været standard i danske murede huse fra omkring 1930'erne og frem, så er dit hus muret og fra den periode, er der gode chancer for, at du har en. Problemet opstår, når hulrummet aldrig er blevet fyldt: så er luftrummet en kuldebro, der løber hele vejen rundt om huset. Hulmursisolering lukker det rum og forvandler husets svageste flade til en isoleret væg.

Du behøver ikke selv gætte. Vi tjekker det gratis, måler murtykkelsen, kontrollerer om der er et egnet hulrum, og ser efter, om muren tidligere er blevet fyldt. Først derefter anbefaler vi en løsning. Og passer hulmursisolering ikke til dit hus, siger vi det ærligt.

Sådan foregår indblæsningen

Vi borer en række små huller i fugerne efter et fast mønster og blæser isoleringsgranulat ind, til hulrummet er helt fyldt, uden lommer eller sætninger, der senere kan blive til nye kuldebroer. Materialet fordeler sig jævnt i murens fulde højde og bredde. Til sidst lukker vi hullerne pænt i fugefarven, så facaden ser ud, som da vi kom. På langt de fleste enfamiliehuse er hele arbejdet overstået på en enkelt dag, og du kan blive boende imens.

Hvornår giver det mening?

Isolering af etageadskillelse giver især mening, hvis der er kulde fra kælder, port eller uopvarmede rum, eller hvis lyd mellem etager er en udfordring. Det kan også være relevant i etageejendomme, hvor man ønsker bedre komfort uden at ændre hele konstruktionen.

Sådan vurderer vi opgaven

Vi gennemgår adgangsforhold, hulrum, bjælkelag og fugtmæssige forhold, før vi anbefaler en løsning. Nogle opgaver kan udføres ved indblæsning i hulrum, mens andre kræver, at konstruktionen åbnes på udvalgte steder. Du får et fast tilbud, før arbejdet går i gang.

Halvandenplansvillaer og træk fra tagfoden

I mange halvandenplansvillaer kan kulde og træk komme ind ved tagfoden, især omkring skunk, skråvægge og overgangen mellem loft og etageadskillelse. Det kan give kolde værelser, træk langs gulvet og en bolig, der er svær at varme ordentligt op.

Hos ISOVENTI gennemgår vi konstruktionen og vurderer, hvor trækket kommer fra, før vi anbefaler en løsning. Ofte handler det om at efterisolere de rigtige steder uden at lukke for den nødvendige ventilation ved tagfoden. Vi ser på adgangsforhold, eksisterende isolering, hulrum og fugtmæssige forhold, så løsningen passer til huset.

Dokumentation fra opgaven

Før vi isolerer, kontrollerer vi pladsen i konstruktionen. Når forholdene er egnede, kan isoleringen blæses ind i hulrummet, så etageadskillelsen bliver fyldt korrekt.